Få mere ud af messerne!
Det gælder om at tænke nyt og utraditionelt, hvis man vil skille sig ud fra mængden på en messe. Har man først fanget de besøgendes opmærksomhed, er det afgørende at få en god og seriøs kontakt med såvel potentielle som eksisterende kunder.
Få et større udbytte, når I på messe
Virksomhederne skal være helt klar på, hvad de vil have ud af at være på messe. Er det nye kontakter eller ekstra salg? Prøv også at tænke i at deltage i andre messer end dem, som I plejer. En af de store fejl, som virksomheder ofte begår, er deres messeadfærd. Det nytter ikke noget at sidde bag messestanden og vente på, at potentielle kunder kommer forbi. Man skal være udadvendt for at få succes.
Messer er en effektiv måde at skabe flere salgsmuligheder på
Messer er generelt en supereffektiv måde at skabe flere salgsmuligheder på, selvom det kræver meget arbejde og kan være omkostningstungt. En effektiv måde at optimere udbyttet på er ved at få både kunder, kundeemner og mistede kunder til at komme og besøge jer på messen, så de kan se, hvad I også kan, hvad I nu kan, og hvad I gør bedre end konkurrenterne. Det er vigtigt, at sælgerne hele tiden er ”på” lige fra messen åbner, til den lukker. Generelt er det en god ide at have aktiviteter med på messestanden, det være sig præsentationer og demonstrationer, så kunderne kan prøve et produkt.
Få et godt naboskab - besøg andre udstillere på messen
De andre udstillere har ofte et ret overset potentiale på messerne. Vælg på forhånd en tre-fire udstillere ud, som er interessante for din virksomhed, og sørg for at få en god relation til dem på messen. Via dem kan man måske komme i kontakt med kunder, som ellers ikke er tilgængelige.
Forbered dig på næste messebesøg
• Invitér: Send personlige invitationer med adgangskort til messen ud i god tid. Husk både kunder, kundeemner og mistede kunder. Følg op per telefon. Få jeres sælgere til at invitere, når de er på kundebesøg. • Få tid til gæsterne: Aftal evt. bestemte tidspunkter med indbudte gæster, så de ikke besøger jer på messen på én gang! • Hav materialet klart: Sørg for at præsentationsmaterialet er klar i god tid og tænk på udenlandske besøgende. • Vær praktisk: Bestil messestandsopbygning i god tid. Husk møbler, gulvtæppe, lys, strøm, forplejning, etc. • Få omtale: Tjek muligheder for presseomtale i en evt. messeavis og fagblade. • Særlige tilbud: Tænk i konkurrencer, messetilbud og events i god tid. • Informér: Skriv på hjemmesiden, at I deltager i messen og lig evt. messetilbud på hjemmesiden også.
Gode råd på messen
• Gem noget til senere: Lad være med at udlevere alt på standen, giv de besøgende en anledning til at aflevere visitkortet. • Lav en konkurrence: Specielt på BTC-messer er konkurrencer en god måde at få kontaktoplysninger fra besøgende. Gå efter flere mindre præmier, så chancen for at vinde er større. • Hold styr på kontakterne: Sorter kontakterne allerede på jeres messestand. Skriv hvad I talte om bag på visitkortene. • Følg op: Reager på de vigtigste messekontakter med det samme. Vær den første af de mange stande til at sende materiale ud og følg op per telefon - følg op på alle kontakter. Sørg for, at de kommer ind i jeres CRM-system. • Genbrug: Brug messestanden som udstilling i receptionen eller mødelokalet. • Andre messer: Tjek nye messer ud på forhånd og se, om de har det rigtige publikum for jer.
Inspirationskilde: Erhvervsbladets artikel ”Få mere ud af messerne” d. 02.09.2010
Søg i vores eventportal efter spændende foredrag i hele Danmark:
Foredrag i Storkøbenhavn
Foredrag i øvrige Sjælland
Foredrag i Århus og Midtjylland
Foredrag i Aalborg og Nordjylland
Foredrag i Odense og på Fyn
Foredrag på Bornholm
Søg i vores eventportal efter spændende messer i hele Danmark:
Læs også mere om lignende eventkategorier, som konferencer, morgenmøder, seminarer, gå-hjem-møder, inspirationsmøder, informationsmøder, foredrag og webinars.
|